(+45) 59 43 13 69

Kroner og broer

Beskytter, fungerer og ligner en naturlig tand

KRONER OG BROER

En tandkrone er en hætte i plast, metal eller porcelæn, som sættes fast ned over en skadet tand. Kronen beskyttes og støtter tanden og tilpasses, så den ligner og fungerer som den naturlige tand.

En tandbro er en række af tandhætter, som udfylder hullet efter en eller flere manglende tænder og hæfter på de omkringsiddende tænder. Behovet for en krone opstår, når en tand er skrøbelig efter f.eks en rodbehandling, slid eller mange fyldninger. Behovet for en bro opstår, når du mangler en eller flere tænder.


Behandling

Tandlægen tager røntgenbilleder og scanninger af den eller de tænder, som skal have krone eller bro. Scanningerne sendes til tandteknikerne, og bruges som udgangspunkt for at lave kronen. I mellemtiden kan du få en midlertidige krone eller bro. Broen eller kronen skal monteres på enten en naturlig, tilsleben tand eller et implantat. Tandlægen tilpasser kronen/broen med nogle småjusteringer når den sættes endelig fast i munden.

Varighed: 2 til 4 behandlinger á ½ time over 2-4 uger.


Resultat

Kronen stabiliserer en skadet tand. Broen erstatter manglende tænder. Kronen og broen er med til at stabilisere tandsættet mod at tænderne flytter sig, og forhindrer at biddet forringes. Med kroner eller broer både fungerer og ser tandsættet igen helt og sundt ud. For fremtiden skal du bruge tandbørsten omhyggeligt på og omkring kronen eller broen og holde øje med, om den sidder ordentligt fast.

Risiko

Kroner og broer kan gå i stykker ved stød, pres eller slid.


Åbningstider
Telefontider
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram